📅 Datoer for gratis prøvetimer i Odense Skøjteklub

(3-17 år)

Lørdag den 3. oktober

Lørdag den 10. oktober – INGEN PRØVETIMER op til EFTERÅRSFERIEN uge 41

Lørdag den 17. oktober – INGEN PRØVETIMER I EFTERÅRSFERIEN uge 42

Lørdag den 24. oktober

Lørdag den 31. oktober

Lørdag den 7. november

Lørdag den 14. november

(Listen opdateres løbende)

(18+)

Onsdag den 14. oktober – INGEN PRØVETIMER I EFTERÅRSFERIEN

Alle onsdage i august til og med November 2026 

Alle onsdage i Januar til og med Marts 2027

Undtagelser fremgår ovenfor.



Hvem kan deltage?

Vi tilbyder 1 gratis prøvetime for:

  • Børn (3-17 år)
  • Voksne ( 18+ )

Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig – I møder bare op.


Gratis prøvetime for begynderbørn (3-17 år)

  • Mødested: Skøjtehallen, hal 2 (indgang bag hallen, se billede nederst på siden)

  • Ankomst: Kom ca. 15 minutter før, så der er tid til en kort introduktion.

  • Opvarmning:

    • Kl. 9:30 – 10:00 foregår opvarmning udenfor isen. Her træner vi balance, koordination og smidighed. 

    • Påklædning: alm træningstøj og kondisko.

    • Alle skal deltage, da det forebygger skader og gør kroppen klar til at gå på isen.

  • Forældre: Af hensyn til træningen må forældre ikke opholde sig ved opvarmningen. 

  • Skøjter: Efter opvarmningen får du udleveret skøjter i skøjterummet, som ligger på gangen under Klubrummet i Hal 2.

  • Istræning: Kl. 10:15 – 11:00 er der træning på isen. Her træner vi trin, små hop, pirouetter, balance og andre elementer. Træningen foregår i grupper med trænere.

    • Påklædning: Varmt tøj, gerne lag på lag og handsker. Undgå løst tøj og tykke vintersokker. Vi anbefaler flyverdragt og cykelhjelm til de mindste. 

  • Forældre: Af hensyn til sikkerhed og for at skabe de bedste rammer for træningen må forældre ikke opholde sig ved isen under træningen. 

  • Bagefter: Afleverer du skøjterne hvis du ikke er helt sikker på, det er noget for dig og har brug for at overveje, eller du kan få hjælp til at blive meldt ind (inklusive oprette skøjteleje) og have mulighed for at få skøjterne med hjem. 


Gratis prøvetime for voksne (18+)

  • Mødested: 

    • Hvis du vil deltage i opvarmning: Mellemgangen mellem de to skøjtehaller.

    • Hvis du ankommer kun til istræning: Skøjtehallen, hal 2 (indgang bag hallen, se billede nedenfor)

  • Ankomst: Kom ca. 15 minutter før, så der er tid til en kort introduktion.

  • Opvarmning:

    • Kl. 19:15 – 20:00 foregår opvarmning udenfor isen. Her træner vi balance, koordination og smidighed. 

    • Påklædning: alm træningstøj og kondisko.

    • Alle skal deltage, da det forebygger skader og gør kroppen klar til at gå på isen.

  • Skøjter: Efter opvarmningen får du udleveret skøjter i skøjterummet, som ligger på gangen under Klubrummet i Hal 2.

  • Istræning: Kl. 20:15 – 21:00 er der træning på isen. Her træner vi trin, små hop, pirouetter, balance og andre elementer. Træningen foregår samtidig med vores Voksen A-hold, men inddelt i niveau.

    • Påklædning: Varmt tøj, gerne lag på lag og handsker. Undgå løst tøj og tykke vintersokker. Vi anbefaler cykelhjelm til begyndere. 

  • Bagefter: Afleverer du skøjterne hvis du ikke er helt sikker på, det er noget for dig og har brug for at overveje, eller du kan få hjælp til at blive meldt ind (inklusive oprette skøjteleje) og have mulighed for at få skøjterne med hjem. 



Sådan finder du indgangen til Hal 2:

Find parkeringspladsen ved Møllemarksvej 5. Indgangen ligger til venstre når du kigger ned mod hockey-hallen.


Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram